Om os

Annelise Arboe Sommer
CEO

Mads Skovgaard
CFO

Anders Søgaard Nielsen
CTO

Niclas Hornum
HR

Umove er Danmarks største privatejede operatør i den kollektive trafik

Umove er Danmarks største privatejede operatør i den kollektive trafik. Siden vores start i 2013 har vi vokset os til en af landets førende aktører – med over 2.000 engagerede medarbejdere og 900 moderne busser i drift. Vi er et ungt selskab med masser af erfaring og en stærk vilje til at gøre en forskel.

Vores rejse begyndte med opkøbene af Fjordbus A/S, De Hvide Busser A/S og senere Thykjær A/S. I 2018 blev De Blaa Busser fra Skive også en del af holdet. På få år er vi gået fra nul til at være Danmarks største private operatør – drevet af dygtige mennesker, ambitiøse mål og et stærkt fællesskab.

Siden 2015 har vi vundet udbud over hele landet, og i 2017 blev vi styrket yderligere, da CUBE Infrastructure Fund trådte ind som hovedaktionær. Det gav ikke bare adgang til ny kapital og ledelseskompetencer, men også til internationalt samarbejde og viden fra søsterselskaber. I 2024 blev vi en del af J.P. Morgan Global Transportation Group – en global frontløber inden for investering i transport og grøn infrastruktur.

Vi arbejder målrettet for høj kundetilfredshed, bæredygtig drift og en stærk kultur båret af faglighed, service og handlekraft. Vores medarbejdere er veluddannede og godt understøttet, og vores busser lever op til de nyeste standarder for miljø, komfort og kundeinformation.

Vores værdier

Vision, Mission & Værdier

Mission

Vi vil være Danmarks bedste operatør i kollektiv trafik

Vision

”Vi bidrager til en bedre fremtid gennem bæredygtige mobilitetsløsninger”

Ordentlighed

Vi udviser tillid og respekt ved at have en adfærd, hvor vi gør som vi siger med fokus på at styrke fællesskabet.

Handlekraft

Vi går forrest og inspirerer hinanden ved at træffe de nødvendige beslutninger hver dag.

Købmandskab

Vi eksekverer ambitiøse mål ved at forstå kundernes behov, udnytte mulighederne i markedet, og sikre en sund forretningsdrift.

Ejerskab

Vi tager ansvar for opgaver, kolleger, miljø og samfund ved at agere ud fra et lønsomt helhedsperspektiv.

24+

Anlæg

900+

Busser

2500+

Chauffører

ISO 14001

Certificeret